onsdag den 29. december 2010

Trekanter

Trekanter

En trekant er en figur, som begrænses af tre rette linier, der kaldes sider, og hvis skæringspunkter kaldes vinkelspidser.

Trekanten benævnes Δ ABC, når vinkelspidserne er A, B og C.

Siden overfor vinkel A kaldes a, siden overfor vinkel B kaldes b og siden overfor vinkel C kaldes c. Bemærk der er forskel på store og små bogstaver. Store bogstaver er punkter og små er linjer.


Vinkel A's modstående side kaldes altså for a, og siderne b og c er vinkel A's hosliggende sider.

Vinkelsummen i en trekant er altid 180°.
Forskellige typer trekanter
  • Spidsvinklet trekant er en trekant, hvor alle vinkler er spidse (under 90°).
  • Stumpvinklet trekant er en trekant, hvor en af vinklerne er stump (over 90°). Der kan ikke være to stumpe vinkler i en trekant.
  • Retvinklet trekant er en trekant, hvor der er præcis én vinkel på 90°.
  • Ligebenet trekant, er en trekant, hvor to af siderne er lige lange. Det betyder også at mindst 2 vinkler er lige store.
  • Ligesidet trekant, er en trekant, hvor alle siderne er lige lange. Det betyder også at alle 3 vinkler er lige store.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar