onsdag den 29. december 2010

Sandsynlighed

U = udfaldsrum, det mulige antal udfald et tilfældigt udtræk/udfald kan have
Eksempel 1
En mønt kastes, og der er mulighed for plat eller krone.
U = {plat, krone} = 2
Sandsynligheden for et udfald beregnes ved at dividere antallet af "gunstige/ønskede" udfald med udfaldsrummet.
"Sandsynligheden for ..." skrives med bogstavet P.
Eksempel 2
Sandsynlighed for krone ved kast med 1 mønt skrives
P(krone) = 1 / 2 = 0,50
Det vanskelige i sandsynligehedsregning er ofte at finde ud af hvor stort udfaldsrummet egentlig er. Fx er udfaldrummet ved kast med én terning 6 {1, 2 , 3 , 4, 5, 6}, men er udfaldsrummet så 12, hvis jeg kaster med to terninger? Nej, det er det ikke. Der er 6 mulige udfald med den ene terning og 6 mulige udfald med den anden. Derfor er der 36 forskellige muligheder ved kast med 2 terninger, fordi udfaldet af den ene terning har ingen indflydelse på udfaldet af den anden terning. Derfor ganger man antallet af muligheder for den ene terning med antallet af muligheder for den anden terning.
Dvs. U = 6 × 6 = 36, ved kast med to terninger
"Jævn sandsynlighed" betyder at sandsynligheden er lige stor for alle udfald.
Eksempel 3
Der kastes med én terning,
  • P(1) = 1 / 6 ≈ 0,1667
  • P(2) = 1 / 6 ≈ 0,1667
  • P(3) = 1 / 6 ≈ 0,1667
  • P(4) = 1 / 6 ≈ 0,1667
  • P(5) = 1 / 6 ≈ 0,1667
  • P(6) = 1 / 6 ≈ 0,1667
P(fødselsdag på en mandag) = 1 / 7 ≈ 0,1429

Sikker hændelse
Det vil sige, at det er helt sikkert, at udfaldet vil ske eller sandsynligheden er 1 = 100%.
Umulig hældelse
Det vil sige at, det er helt umuligt, at udfaldet vil ske eller sandsynligheden er 0 = 0%.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar