onsdag den 29. december 2010

Aktier

  • En aktie er en ejendomsret af en del af et aktieselskabs formue.
  • Pålydende værdi = "den på aktien trykte værdi", fx 100 kr.
  • Kursværdi = det beløb aktiemarkedet er villig til at give for en aktie, fx 124 kr for en aktie med en pålydende værdi på kr. 100.
  • Udbytte af en aktie er en udbetaling af penge af selskabets formue. Det besluttes på selskabets generalforsamling om der skal udbetales udbytte. Udbyttet beregnes som en procentdel af aktiens pålydende værdi.
Eksempel:
En aktie med en pålydende værdi på kr. 100,- sælges på markedet til en aktiekurs på 120.
  • For 60000 kr. kan man købe 60000/120 = 500 aktier.
  • Udbyttet er 15% af den pålydende værdi, dvs. ejer man de 500 aktier får man: 500 × 100 × 0,15 = kr. 7500,- i udbytte.
  • Kursværdien af de 500 aktier er: 500 × 120 = 60000 kr.

Algebra

Måder at skrive på
  • 4x = 4 · x
  • 3abc = 3 · a · b · c
  • ab2 = a · b · b
  • (cd)2 = (cd) · (cd) = c · d · c · d
Gange eller division med positive og negative fortegn

gangedivision
(+) · (+) = +(+) / (+) = +
(+) · (-) = -(+) / (-) = -
(-) · (+) = -(-) / (+) = -
(-) · (-) = +(-) / (-) = +

eksempler

gangedivision
+2 · +3 = +6(+20) / (+5) = +4
+3 · -4 = -12(+20) / (-5) = -4
-3 · +4 = -12(-20) / (+5) = -4
-4 · -5 = +20(-20) / (-5) = +4

Fælles faktorer
  • 4(y + 6)  er det samme som 4 × (y + 6). Det læses "4 gange parentes y plus 6 parentes slut".
i eksemplet skal 4-tallet ganges ind i hvert led i parentesen. Dvs. 4 × y og 4 × 6.
  • Resultatet af eksemplet er da 4y + 24. Dvs
  • 4(y + 6) = 4y + 24

Du kan også gå den modsatte vej. Vi bruger eksemplet fra oven.
  • 4y + 24
Find først det største tal som går op i både 4 og 24. Dette tal kaldes Største Fælles Divisor (sfd)

Eksemplet Trin for trin

4y + 24største fælles divisor (sfd) er 4
4(4 sættes udenfor parentesen
4(y+4y delt med 4 (sfd) er lig med y, derfor skrives y inde i parentesen
4(y + 6+ 24 delt med 4 (sfd) er lig med + 6, derfor skrives + 6 inde i parentesen.
4(y + 6)er det endelige resultat

Vækst

Vækst

Når noget vokser med samme procentsats over længere tid bruger man vækstformlen til at beregne slutværdien.
Kn = K × (1 + r)n

hvor:
Kn: Værdien efter n vækstperioder
K: Startværdien
r: vækstprocenten som decimaltal, dvs. 18% = 0,18
n: antal vækstperioder

Denne vækstformel bruges fx til:
  • beregning af slutværdien på børneopsparingen, når den har samme rente i hele perioden.
  • udregning af befolkningsprognoser, hvis tilvæksten er den samme år efter år

Eksempel 1:
Beregn hvad et beløb på 5000 kr er vokset til efter 18 år. Renten er 5% p.a.
Kn = 5000 × (1 + 0,05)18
Kn = 5000 × (1,05)18
Kn = 5000 × 2,4066
Kn = 12033 kr

Eksempel 2
Find ud af hvor mange mennesker der er i Danmark om 5 år, hvis antallet af danskere stiger med 0,2% om året - lad os sige der er 5 millioner her i år 2000. (5.475.791 i 2008)

K5 (antal danskere om fem år) = 5.000.000 (indbyggere i 2000) × (1+0,002)5

Dvs.:
K5 = 5.000.000 × (1+0,002)5
K5 = 5.050.200,4 danskere i år 2004
5.050.200,4 - 5.000.000 = 50.200,4
Dvs. at på fem år er antallet af danskere steget med 50.200

Væksttabel
I en væksttabel kan man finde værdien af udtrykket (1 + r)n

Denne tabel finder du bag i den udleverede formelsamling. Dvs . "væksttallet" kan findes uden brug af lommregner.

Fremgangsmåde:
  1. Find den rigtige procentsats (kolonnen)
  2. Find derefter antal vækstperioder/terminer (rækken)
  3. Hvor kolonnen og rækken "skærer" hinanden finder du væksttallet.
Øvelse
Finde væksttallet for en procentsats på 6,00% og 12 vækstperioder
(1 + 0,06)12 =

Valuta

Valuta

Valutakursen viser prisen i danske kroner (DKK) for 100 enheder af den fremmede valuta.

Valutakursliste, pr. 19/12-2007
Amrk. $USD507,3000
Tyrkiske LiraTRY434,0800
Svenske kr.SEK78,9200
Norske kr.NOK93,5100
EuroEUR745,6600
Tjekkiske KorunaCZK28,0500

Eksempel 1
Ovennævnte valutakursliste betyder at:
  • 100 amrk. $ koster 507,30 danske kroner (DKK)
  • 100 Tjekkiske koruna koster 28,05 DKK
dvs.
  • 1 amrk. $ koster: 507,30/100 = 5,0730 danske kr. (DKK)
  • 1 tjekkisk koruna koster: 28,05/100 = 0,2805 DKK
OMREGNINGER

Prisen for Udenlandsk valuta i danske kroner:
  • ganges med prisen for én enhed af den udenlandske valuta
Eksempel 2
  • 471 amrk. $ koster: 530 × 507,3/100 = 2389,38 DKK
  • 471 tjekkiske koruna koster: 471 × 28,05/100 = 132,12 DKK
Fra danske kroner til udenlandsk valuta
  • divideres med prisen for én enhed af den udenlandske valuta
Eksempel 3
  • for 150 danske kroner kan man få: 150 : (507,3/100) = 29,57 USD (amrk. $)
  • for 150 danske kroner kan man få: 150 : (28,05/100) = 534,76 CZK (tjekkiske koruna)

Vekselgebyr er en fast pris, som bank eller lign. tager for at veksle.

Uligheder

Uligheder

Ved løsning af uligheder må du "foretage" dig fire ting:
  1. Addere (plusse) med samme tal på begge sider af ulighedstegnet
  2. Subtrahere (minus) med samme tal på begge sider af ulighedstegnet
  3. Multiplicere (gange) med samme POSITIVE tal på begge sider af ulighedstegnet
  4. Dividere (dele) med samme POSITIVE tal på begge sider af ulighedstegnet
Læg mærke til at i 3 og 4 SKAL det være POSITIVE tal. Det er forskellen mellem uligheder og ligninger


En ulighed minder meget om en ligning, men i stedet for lighedstegnet har man et af de fire ulighedstegn:
, < og >
”mindre–end–eller–lig–med”, ”større–end–eller–lig–med”, ”mindre–end” og ”større–end”.
De to første kaldes ind i mellem for de ”bløde” ulighedstegn, fordi de også tillader lighedstegnet, mens de to sidste kaldes de ”hårde” ulighedstegn, eller man kan f.eks. sige 3 > x som ”3 skal være skarpt større end 3”.
 
Eksempler på uligheder:
  • < x                                   (”3 er mindre end x”, eller ”x er større end 3”).
  • 2 + x  2x – 1                   (”to plus x er større–end–eller–lig–med to x minus en”).

At løse en ulighed:
At løse en ulighed betyder, at man skriver om med tilladte omformninger indtil man tydeligt kan aflæse hvilke tal der gør uligheden sand.
Eksempel 1:
 
x + 2 > 3
 
Her kan nogle mennesker måske med det samme se, at det er sandt hvis bare x er større end 1. Andre vil være glade for at vide, at man må trække det samme tal fra på begge sider af et ulighedstegn, så derfor trækker vi 2 fra på begge sider:
 
x + 2 – 2 > 3 – 2 
> 1
 
Det vil være almindeligt bare at sætte to streger under den sidste linie, og sige, at det er løsningen.
Den fine måde at skrive løsningsmængden til denne ulighed er:
L = ]1; [

Trigonometri

Trigonometri

Bemærk for at forstå følgende at trekantens sider skrives med små bogstaver og trekantens punkter skrives med stort.
  • Det vil sige:
    • a = siden a's længde
    • A = vinkel A's størrelse


Formler for trekantsberegninger i den retvinklede trekant
Kendte værdier
Formler til bestemmelse af sider og vinkler
Siden a og c
b = √c2-a2
A = sin -1(a / c)
B = 90° - A
Siden b og c
a = √c2-b2
A = cos -1(b / c)B = 90° - A
Siden a og b
c = √a2+b2
A = tan -1(a / b)B = 90° - A
Siden c og vinkel Aa = c · sin Ab = c · cos AB = 90° - A
Siden c og vinkel Ba = c · cos Bb = c · sin BA = 90° - B
Siden a og vinkel Bc = a / cos Bb = a · tan BA = 90° - B
Siden b og vinkel Ac = b / cos Aa = b · tan AB = 90° - A
Siden a og vinkel Ac = a / sin Ab = a / tan AB = 90° - A
Siden b og vinkel Bc = b / sin Ba = b / tan BA = 90° - B

For at opgaven skal kunne løses, skal der altid være mindst tre oplysninger kendte (dog ikke tre vinkler).
VIGTIG NOTE: den længdste side i trekanten er ALTID "c" i ovennævnte tabel. "a" og b" er de to korteste.

Fx kan opgave 4.2 fra FSA maj-juni 2007 løses på følgende måde:
Vi skal beregne vinklen i gavlens top. Gavlen er en ligebenet trekant, med bredden = 8 meter og højden 2,3 meter. Trekantens mål bliver derfor a = 4 m og b = 2,3 m, hvilket er den halve trekant af gavlen.
Det ses af følgende figur
 
Det vil sige ud fra ovenstående tabel og tegningen bliver:
  • a = 2,3
  • b = 4
Dvs. vinkel A = tan-1(2,3 / 4) = 29,9°, hvilket er gradtallet på én af de to ensvinklede vinkler i den ligebenede trekant (ABE). Derfor er den tredje vinkel = 180° - 2 × 29,9° = 120,2°

Tværsum

Tværsum

Man finder tværsummen af et tal ved at lægge de enkelte cifre sammen.
Totaltværsummen findes ved at lægge de enkelte cifre af tværsummen sammen indtil der opnåes et éncifret tal.
Eksempel
Tværsummen af 4256 findes ved at lægge de enkelte cifre sammen. Dvs. tværsummen er 4 + 2 + 5 + 6 = 17
Totaltværsummen af 4256 er da: 1 + 7 = 8